
Content Specialist | 1 Year Parental Leave Cover | Dansk (Oslo based)
Vi søger en Content Specialist, der er grundig, initiativrig og velbevandret i det danske sprog.
Kjølberggata 31, 0653 Oslo
Sign in to auto-apply
Stillingsbeskrivelse
Content Specialist | 1 Year Parental Leave Cover | Dansk (Oslo based)
Vi søger en Content Specialist, der er grundig, initiativrig og velbevandret i det danske sprog. Alle kan – med lidt hjælp fra deres bedste AI-ven – skrive en velformuleret tekst med korrekt kommasætning. Færre kan skrive fængende, så læserne bliver hængende. Få kan skrive engagerende og vedkommende.
Vi søger en Content Specialist, der holder af og er velbevandret i det danske sprog. En skribent, der kan researche, redigere, reformulere og rulle gedigent godt indhold ud. Vi bruger AI som værktøj, men det er dig og din sproglige sans, vi ansætter.
Hvem er du?
Jobbet er et 1-årigt vikariat i Oslo, så du skal enten bo her eller have lyst til at flytte hertil. Der er mulighed for fastansættelse, hvis vi er et godt match.
Hvad bliver dine primære arbejdsopgaver?
Velskrevet og grundigt researchet indhold er en vigtig del af alle vores tjenester – og her kommer du ind i billedet. Dine primære arbejdsopgaver kommer til at være, at:
- Skrive informativt indhold om emner, du mest sandsynligt ikke ved noget om på forhånd, fx varmepumper, ladebokse eller eltariffer
- Vedligeholde og opdatere indhold på nuværende tjenester
- Flytte en del af vores indhold til vores nye CMS og kvalitetssikre nuværende indhold
- Udvikle indhold som rangerer i søgemaskiner og driver konverteringer
- Oversætte indhold fra norsk, svensk og engelsk til dansk
- Gennemse og korrekturlæse andres arbejde – løbende feedback er centralt for vores team, og du skal være komfortabel med både at give og få den
Krav
- Du taler og skriver flydende, fejlfrit dansk.
- Du er grundig, detaljeorienteret og dygtig til at researche.
- Du har en veludviklet kritisk sans og stoler ikke blindt på AI-værktøjer.
- Du kan tilegne dig store mængder viden og sammenfatte det på en letlæselig måde.
- Du har gode kommunikationsevner og trives med at give og modtage konstruktiv feedback.
- Du kan arbejde selvstændigt og tage ejerskab over dine opgaver.
Ferdigheter
Erfaring
mid-level